Teknisk Koordinator/Assistent
Job Description:
Teknisk Koordinator/Assistent søges til Lab-Vent Controls – Aarhus
Trives du i en virksomhed med en uformel og flad organisation, hvor samarbejde, ansvar og initiativ er en naturlig del af hverdagen? Så er du måske vores nye kollega på hovedkontoret i Aarhus.
Du får ansvar for centrale driftsopgaver i virksomhedens daglige arbejde, og vi søger samtidig en person, der arbejder proaktivt, tager ansvar og selv ser, hvad der skal gøres. Du motiveres af at skabe fremdrift og bidrager aktivt til både egne og fælles opgaver.
Stillingen har et fast defineret ansvarsområde, men der er gode muligheder for at udvide rollen med opgaver, der matcher dine kompetencer og interesser – eksempelvis kunne det være tilbudsarbejde, LinkedIn/SoMe-opslag, bæredygtighed, grøn profil eller regulering/compliance.
Om jobbet
Som teknisk assistent hos Lab-Vent Controls bliver du en del af det tekniske team, hvor du bidrager til korrekt dokumentation og høj kvalitet i vores projekter.
Stillingen kan være fuldtid eller deltid – det vigtigste er at finde den rette person.
Dine primære opgaver
- Teknisk assistance i Revit eller AutoCAD til udarbejdelse af funktions- og el-diagrammer (2D)
- Udfærdigelse og print af kabelopmærkning, samt opsøgende arbejde med kabelmærker og andre former for opmærkning
- Oprette mapper med dokumenter til drift & vedligehold i forbindelse med aflevering af projekter, herunder:
- Indreguleringsrapporter
- Kvalitetssikring
- Overensstemmelses- og inkorporeringserklæringer
- Datablade
Telefonpasning og kundekontakt er en del af hverdagen og varetages i fællesskab med kollegaer for at sikre en professionel og sammenhængende service.
Vi forestiller os, at du
- Har erfaring med Revit og/eller AutoCAD
- Arbejder struktureret og detaljeorienteret
- Trives i samarbejde og bidrager positivt til teamet
- Har en proaktiv og løsningsorienteret tilgang
- Bevarer overblikket og håndterer flere opgaver samtidig
- Trives i en mindre virksomhed med en hjælpsom og uformel kultur
Arbejdssted
Lab-Vent Controls' hovedkontor i Aarhus.
Om Lab-Vent
Lab-Vent Controls blev grundlagt i 1995 og er i dag en del af den svenske koncern AddLife AB. Virksomheden ledes af Paw Evald og beskæftiger ca. 20 medarbejdere fordelt på afdelinger i Aarhus og Bagsværd.
Gennem årene har Lab-Vent Controls opbygget en stærk position som leverandør af specialiserede ventilationsløsninger til laboratorier og renrum, hvor der stilles høje krav til styring og overvågning af luftstrømme.
Kunderne er primært medicinalindustrien, universitetshospitaler og forskningsinstitutioner.