Head of E-commerce
Job Description:
På vegne af Indoor Golf Partner søger Nordic Talent Collab en Head of E-commerce.
Er du klar til at opbygge og forme e-commerce som et centralt forretningsområde i en international vækstvirksomhed? Har du både det strategiske overblik og lysten til selv at eksekvere? Så er det måske dig, vi leder efter.
Indoor Golf Partner er Trackmans eneste officielle leverandør af indoor golfsimulatorer til både private og professionelle markeder. Virksomheden er i stærk vækst og opererer i et internationalt miljø med tværgående samarbejder og aktiviteter i Danmark, Europa, UK og Mellemøsten.
E-commerce spiller allerede en vigtig rolle i forretningen – men potentialet er markant større. Derfor søger vi en profil, der kan tage både strategisk og operationelt ejerskab for at udvikle, strukturere og skalere indsatsen på tværs af markeder og sikre målbar vækst.
Rollen
Som Head of E-commerce får du det samlede ansvar for online salg og digital performance. Du bliver en central drivkraft i at videreudvikle og eksekvere e-commerce-strategien hos Indoor Golf Partner og datterselskabet Golf Swing Systems i England med fokus på vækst, optimering og kommercielle resultater.
Rollen er nyetableret, hvilket giver dig mulighed for at præge retning og udvikling af området. Det forventes, at du aktivt tager initiativ og er med til at forme både struktur og prioriteringer.
Du får en hands-on rolle med ansvar for både strategi og eksekvering. Den er ikke tungt ledelsesorienteret, men kræver, at du tager ejerskab, sætter retning og omsætter strategi til konkrete indsatser i en operationel hverdag. Du arbejder tæt sammen med ledelsen samt eksterne bureauer i Danmark og UK for at sikre fremdrift og effekt i de digitale aktiviteter.
Dit ansvarsområde
Du får det overordnede ansvar for at udvikle og drive e-commerce og digital performance på tværs af markeder. Med en datadrevet tilgang sikrer du, at mål og budgetter nås, og at området bidrager positivt til udviklingen af den samlede forretning.
- Opbygge e-commerce-forretningen med fokus på webshop, performance og vækst
- Definere og eksekvere e-commerce og digital marketingstrategier, herunder SEO og paid social (særligt Meta)
- Sikre sammenhæng mellem website, content, paid traffic og forretningens kommercielle mål
- Have ejerskab for samarbejdet med eksterne bureauer og sikre prioritering, kvalitet og effekt
- Samarbejde tæt med salg og forretning, hvor data og indsigter aktivt understøtter kunderejser og beslutninger
Din baggrund
Du har erfaring med at arbejde strategisk og operationelt med e-commerce og digital marketing og er vant til at tage ansvar for online salg og performance. Du trives i rollen som den, der både bygger strukturen op og skaber fremdrift.
Vi forestiller os, at du:
- Er passioneret omkring e-commerce og udvikling af webshop- og salgspotentiale
- Trives med både strategiske overvejelser og hands-on eksekvering
- Har stærk erfaring med SEO og digital performance – og kan skabe klar sammenhæng mellem indsatser og forretningsmål
- Arbejder datadrevet og er stærk til at omsætte indsigter til konkrete handlinger
Det er en fordel, hvis du også har erfaring fra internationale markeder, bureau-samarbejder eller vækst- og scale-up-miljøer.
Information
Stillingen er placeret i Danmark (Rødovre-området) med tæt samarbejde med kolleger i både Danmark og UK. Der må forventes begrænset rejseaktivitet.
Du får en rolle med stort handlerum, tydeligt ejerskab og mulighed for at sætte et markant aftryk på virksomhedens digitale og kommercielle udvikling.
Ansøgning
Hvis du har lyst til at tage ansvar for e-commerce og digital performance i en international vækstvirksomhed, så send din ansøgning og CV.
Skulle du have nogle spørgsmål inden du søger jobbet - eller har du brug for yderligere oplysninger, så kontakt
Martin Norman Hansen
Tlf. 40505798